VTSdanmark & Kunsten

'Elevperspektiver'

Visual Thinking Strategies: at støtte elever i at sætte ord på det, de ser

Forlaget KLIM 2021

Af Anna Zieler og Marie Abel Hesse

`Danske Museer nr. 1/2021'

Visual Thinking Strategies – får folk til at tale om det de ser!

Af Anna Zieler og Marie Abel Hesse

Visual Thinking Strategies (VTS) er en inkluderende og anerkende formidlingsmetode, der i starten af 1990’erne blev udviklet til Museum of Modern Art, New York, for at gøre mennesker nysgerrige på kunst. I dag bruges VTS både på kunst- og kulturhistoriske museer, men også af blandt andre skolelærere, pædagoger, naturformidlere, læger, forskere og politifolk.

Hvad går metoden ud på? 

Med VTS skaber museumsformidleren et trygt rum for gruppesamtaler ud fra narrative værker eller andre museumsgenstande. VTS-samtalerne tager udgangspunkt i deltagernes egne observationer og erfaringer, og formidleren faciliterer en gruppedynamisk proces, hvor deltagerne lytter til hinandens synspunkter og vurderer, om de ser tingene på samme måde. Museumsformidleren er central i processen, men fungerer ikke som den autoritære kilde for samtalen – det er derimod deltagerne selv, der driver samtalen med facilitatorens hjælp.

I VTS holder formidleren sig til tre spørgsmål:

• Hvad foregår der i billedet/værket/her?
• Hvad er det, du kan se, der får dig til at sige at…?
• Hvad kan vi mere finde?

Det første spørgsmål åbner samtalen og inviterer til kollektiv undren. Andet spørgsmål giver deltagerne mulighed for at uddybe deres udsagn og begrunde deres argument, og tredje spørgsmål stilles for at åbne samtalen for nye eller allerede berørte emner.

Hvordan kan VTS gøre en forskel i formidlingen på de danske museer?

VTS gør museumsgæster nysgerrige på at vide mere og er en metode, som danske museer med fordel kan have med i værktøjskassen med henblik på at kunne håndtere for eksempel åben dagtilbud- og åben skole-forløb, samt i arbejdet med blandt andet sprogstimulering, integrationsprojekter og ældreområdet (også mennesker med demens).

Hvilke danske museer har benyttet VTS – og hvad fik de ud af det?

VTS er stadig en ny museumsformidlingsmetode i Danmark. Den kulturhistoriske museumsorganisation ROMU har benyttet VTS som et greb i ’Sans sproget’; et projekt der undersøgte, hvorvidt museer kan være med til at understøtte sprogstimulering hos børn. På Horsens Kunstmuseum kan man booke VTS-samtaler til skoleklasser og andre interesserede, og på Kunsten bruger de VTS som formidlingsmetode i forbindelse med et partnerskab med dagtilbud i Aalborg om at gøre kunst til en mere naturlig del af børns hverdag. Efterfølgende har museet desuden besluttet at introducere VTS til samtlige af museets kunstformidlere med henblik på at benytte metoden som en del af Kunstens formidlingsgreb.

’PERMISSION TO WONDER’ – et VTS-projekt

I USA er VTS på mange skoler en fast del af undervisningen. Flere studier viser, at regelmæssige VTS-samtaler styrker inklusion i klassen og støtter eleverne i at udvikle refleksion, kritisk tænkning, aktiv lytning, demokratiske kompetencer og kommunikationsevner. På baggrund af disse studier undersøgte lærere og museumsformidlere i Danmark, Finland, Holland, Irland, Slovenien og Spanien med det treårige Erasmus+- projekt ’Permission to Wonder’, om VTS ville kunne bruges i europæisk skolesammenhæng, og om metoden ville have samme effekt. Projektet konkluderede blandt andet, at elever i høj grad bliver skolet til at lede efter facit og er uvante med processer, hvor de skal argumentere ud fra deres egne observationer, og at elever, der normalt ikke er aktive i undervisningssituationer, deltager i VTS-samtaler, og at lærerne ser nye sider af deres elever under og efter VTS-samtaler. ’Permission to Wonder’ har startet nye tiltag, som at Malmø Universitet vil undervise i VTS på deres læreruddannelse, og at et nyt Erasmus+-projekt netop er igangsat for at undersøge, hvordan VTS kan bruges til inklusionsarbejde.