Visual Thinking Strategies (VTS) blev oprindeligt udviklet som en metode til museumsformidling, der skulle vække de besøgendes nysgerrighed på kunst og inspirere dem til at udforske det nærmere.
For at undersøge effekten af VTS, blev metoden introduceret i klasselokaler på skoler i New York. Resultaterne var bemærkelsesværdige: Ikke alene blev eleverne mere interesserede i kunst og fagligt dygtigere, men deres nysgerrighed på hinandens perspektiver voksede også.
Oprindeligt blev vi i VTSdanmark interesserede i VTS, da vi drev et børnemuseum, Muserum, for 0-7 årige og ledte efter en metode til at snakke med børn om kunst – uden at lægge ord i munden på dem!
Siden 2014 har vi undervist mange pædagoger i VTS, og udover at bruge metoden til at gøre kunst tilgængelig for de yngste, benyttes metoden i dagtilbud blandt andet til:
Sprogstimulering: VTS er et godt værktøj til at udvide børns ordforråd, hvor børnene oplever, at deres stemme bliver hørt og anerkendt. VTS er også et godt redskab til børn, hvor dansk ikke er deres første sprog.
Relationsdannelse: Børnene lærer gennem VTS at lytte til hinanden og forstå, at alle har deres eget synspunkt. For den voksne er VTS også en måde at lære de børn, man arbejder med, at kende ud fra deres egne udsagn og de
erfaringer, de deler gennem oplevelsen med et fælles tredje.
Forældredokumentation: Ud fra fotos af dagens aktiviteter kan man opfordre forældrene til at spørge deres barn: ”Hvad foregår der på billedet?”, så børnene selv kan fortælle om, hvordan de har oplevet deres dag. Indirekte kan VTS også her fungere som et evalueringsredskab for det pædagogiske personale.
Horisontudvidelse: Alt er ikke nødvendigvis sort og hvidt – men det kan være svært at forstå, at ikke alle oplever tingene på samme måde. Med VTS kan man helt naturligt få børnene til at erfare, at verden er nuanceret og rummer mange perspektiver.
Konflikthåndtering: VTS er en metode til at sætte ord på, hvad deltagerne ser, og hvad det, de ser, får dem til at føle og tænke. Derfor kan man også trygt bruge VTS sammen med f.eks. ’Fri for mobberi’-plancher og anvende VTS-spørgsmålene ved eventuelle konfliktfyldte situationer.
Et kursus i VTS giver en god start til at anvende metoden i pædagogisk praksis, hvor der vil være tid og rum til at sparre med underviserne om, hvordan VTS kan bruges med børnene i egen praksis. Udover de kurser, der er aktuelle, kan man altid kontakte VTSdanmark for at få et tilbud på et skræddersyet forløb.
Visual Thinking Strategies (VTS) er en anerkendende metode til at styrke elevernes læring og sociale færdigheder. Med VTS oplever lærerne særligt en positiv udvikling inden for:
Sproglige færdigheder: Eleverne får udvidet deres ordforråd og bliver bedre til at udtrykke sig præcist og nuanceret, samtidig med at de lærer at begrunde deres argumenter.
Aktive lytteevner: VTS styrker elevernes evne til at lytte opmærksomt til hinandens synspunkter og idéer.
Demokratisk adfærd: Gennem åbne diskussioner lærer eleverne at respektere og værdsætte forskellige perspektiver og erfaringer.
Kritisk tænkning: Eleverne udvikler evnen til at analysere komplekse problemstillinger og være selvreflekterende.
Tværfagligt samarbejde: Metoden inspirerer eleverne til at anvende VTS på tværs af fag og i dagligdags situationer.
VTS er ikke bare en metode til at arbejde med kunst – det er en engagerende og alsidig læringsform, der fremmer nysgerrighed, fællesskab og faglige kompetencer i skolens hverdag
VTS samtaler kan tage udgangspunkt i genstande, værker, lokationer, tekst og sanseindtryk. Derfor kan metoden benyttes på en bred vifte af kulturinstitutioner, hvor man ønsker at undre sig og blive klogere på et genstandsfelt i fællesskab:
VTS blev oprindeligt udviklet til at gøre besøgende så nysgerrige på kunst, at de fik lyst til at vide mere om værker, kunstnere, genre m.v. VTSdanmark samarbejder blandt andet med Kunsten i Aalborg om at bruge VTS som kunstfaciliteringsgreb. Her anvendes VTS blandt andet i forbindelse med trivselsforløb for unge, i samarbejder med sundhedsvæsenet og i den daglige kunstformidling.
VTS kan understøtte processen med at pirre den tidlige naturfaglige nysgerrighed og være med til at gøre naturvidenskabelige emner og science tilgængelig for alle. I USA benyttes VTS på flere naturvidenskabelige museer. Også i Danmark er der fokus på VTS som naturfagligt greb.
Hvilke fortællinger rummer et artefakt, et kulturlandskab eller en anskuelsestavle? VTSdanmark har bl.a. i samarbejde med museumsorganisationen ROMU benyttet VTS som greb til at formilde verdensarv, lokalhistorie, gå på opdagelse i oldtiden og som greb til tidlig sprogstimulering.
Som greb til demokratisk samtale, supplement til Guidet Fælleslæsning, læsning af ordløse og stille billedbøger, i inklusionsøjemed og til at inddrage borgernes perspektiv i diverse processer. VTS er et oplagt greb i biblioteksverdenen.
Med VTS kan kulturinstitutioner skabe nye måder at engagere publikum og samarbejdspartnere i undren og dialog.
